Vores sporplan indeholder så mange niveauer, at den ikke kan gengives overskueligt med en enkelt tegning, så i stedet nøjes vi med at vise nogle forhåbentlig interessante uddrag.
Den store banegård
Lige ved indgangen til vores lokale har vi placeret stationen Arth-Goldau. Ligesom ved forbilledet i Schweiz er det en station, hvor der på normalsporene mødes linjer fra 4 forskellige retninger. Dertil kommer de to smalsporsformater, herunder Arth-Goldau Rigibahn, hvor perronerne på ret utraditionel vis er hævet og ligger på tværs over nogle af sporene på en af stationens hoved-strækninger.
Vores normalspor skal på hver side af stationen forsynes med 10 forskellige sporveje, sådan at man ved et enkelt tryk på vores sportavle kan lede sit tog en bestemt vej ind på stationen, samtidig med at den pågældende strækning blokeres for efterfølgende tog, indtil den igen er fri. Dette muliggør, at man kan køre med hver sit tog uden hele tiden at skulle koordinere med hinanden, hvem der kører hvorhen. Sportavlen skal indrettes sådan, at lysdioder viser, hvordan togene via i de fleste tilfælde ganske mange skiftespor ledes ind til den ønskede perron.
Foto fra den originale station i Arth-Goldau i Schweiz
Status foto fra vores anlæg
Vores skjulte banegård er opbygget ret traditionelt. Den indeholder 6 spor i begge retninger. Den vil blive udstyret med detektorer, som viser, om sporene er besatte eller fri, samtidig med, at der vil blive blokeret for indkørsel til de optagne spor. Der vil dog hele tiden blive friholdt et spor til gennemkørsel, sådan at vi ikke blokerer for al trafik.
I baggrunden af vores foto ses spor, som via et par huller i væggen leder gennem lagerrummet og vores opholdsstue ind til vores værksted, sådan at togene kan køres ind til service. Også vores HOe-bane har servicespor ind til værkstedet. Et stykke af vejen har vi installeret skinner, hvorpå der både kan køre H0- og H0e-tog.
Oven over den skjulte banegård er vi i gang med at anlægge endnu en banegård.
Foto af den skjulte banegård
Undersiden af en del af sporanlægget.
Remiseområdet
Indeholder 6 spor og et areal til rangering m.m. Det indeholder bl.a. en ombygget gammel drejeskive og to remiser samt spor, hvor såvel damp- som andre lokomotiver serviceres. Her er vi også i gang med at bygge et område, hvor der kan fyldes kul på togene, deponeres slagger og arbejdes med de tilhørende kraner mv. Derudover har vi afsat plads til en mindre containerterminal.
Pianotondo
På et centralt sted på anlægget bygger vi en dobbelt helix, hvor normalspor og smalspor fletter ud og ind mellem hinanden. Arbejdet har krævet en del tilpasninger og ændringer undervejs, da sporplanen ikke altid tog højde for, at det dobbelte normalspor kræver en trassébredde på 14 cm, samtidig med at vi skulle tage højde for stigningsprocenter, sporradier og gennemkørselshøjde. Dertil kommer, at der jo også helst skal være plads til et par mandehuller nedefra, sådan at man kan komme til, hvis der sker afsporinger og lignende, når vores tog engang kommer til at køre.
Grunden til, at det er blevet så kompliceret, er, at smalsporsbanen skal have en forbindelse ind til værkstedet samtidig med, at normalsporsbanen gerne skulle ligne stigningen op mod St Gotthard-tunnelen på det sted, hvor sporene slår en dobbelt krølle om sig selv for at vinde højde.
På vores anlæg indgår en kopi af Pianotondo jernbaneviadukten, hvor man, som det fremgår af billedet, kan se strækningen på hele tre niveauer, efter at den er klatret i højden i næsten cirkulære tunneller inde i bjerget. På samme foto ses endvidere nederst til højre en bro over floden, som også skal indgå i vores anlæg.
Smalsporshelixen vil være skjult det meste af vejen, sådan at den ikke forstyrrer indtrykket af Gotthardstrækningen.
Vi nærmer os færdiggørelsen af en nøjagtig kopi af Pianotondoviadukten med de rigtige mål og alle otte brobuer. På fotoet nedenfor kan man se, hvor langt vi er kommet. Broen er markeret med et 1-tal på den hvide figur længere nede i teksten.
Ligeledes er vi i gang med at bygge broen over floden nederst til højre. Den er markeret med et 2-tal på førnævnte hvide figur.
Fotoet viser, hvor langt vi er kommet med vores version af strækningen.
Et nærbillede af broen over floden.
Strækningen leder fra syd op til den gamle Gotthardtunnel på 15 km, som blev indviet i 1882 - dengang verdens længste jernbanetunnel. Oprindeligt var strækningen enkeltsporet, men den er ombygget og udvidet mange gange. Som det fremgår af billedet nedenfor taget omkring 1892 har også ”vores broer” gennemgået ganske store forandringer. Vores Arth Goldau station ligger på strækningen, men et stykke nord for tunellen.
I 2016 blev den gamle Gotthardtunnel erstattet af Gotthard Basistunnel på hele 57 km. Hvor den gamle tunnel måtte helt op i 1151 m over havet, behøver den nye kun at nå op i 549 m. Det har mere end halveret rejsetiden og mangedoblet kapaciteten. Siden da har den gamle strækning primært været brugt til lokaltog og til specielle turisttog med panoramavogne etc.
Alle gods- og eksprestog til og fra Italien kører nu gennem den nye tunnel.
Fremtidsplaner
Indtil videre har vi kun arbejdet med ca. 3/4 af sporplanen, da vi har prioriteret snart at få gang i noget sammenhængende kørsel på vores anlæg. På den resterende del af anlægget vil der blandt andet blive anlagt mange spor til vores H0m-format samt anlagt et havneområde, hvor der også bliver mulighed for en masse rangering.